Boligerne

Pleje- og Omsorgscenter Åbrinken er opdelt i 3 afdelinger:

Bellisstræde, som er en almen somatisk plejeafdeling, har 8 et-rumsboliger og 3 to-rumsboliger med eget bad og tekøkken samt udgang til terrasse. Her er der stort fælles køkkenalrum og dagligstue.

Anemonestræde, som er en afdeling for voksne med fysiske og/eller psykiske handicap, har 16 et-rumsboliger med eget bad samt udgang til terrasse. Her er der stort fælles køkken-alrum.

Grøften, som er en afdeling for senhjerneskade med misbrugsproblematikker, har 8 et-rumsboliger med eget bad. Her er stort fælles køkken-alrum samt dagligstue.

Boligen:

Lejlighederne udlejes alle af Viborg Kommunes Ejendoms-administration og her gælder lejeloven. Betaling af indskud og husleje foregår direkte til ejendomsadministrationen. Du er velkommen til at se lejligheden inden, du flytter ind fx i forhold til møblering m.v.


Boligsikring:

Du kan søge Viborg Kommune om hjælp til indskud. Boligsikring og boligydelse søges ved Udbetaling Danmark.


Flytning:

Du og dine pårørende står selv for indflytning, og du skal selv melde flytning til folkeregisteret, postkontor m.v.

Forsikring:

Du skal selv tegne en ansvars- og indboforsikring.

Indflytningssamtale:

Vi vil gerne indbyde dig og din familie til en indflytningssamtale i løbet af de første par uger, du bor her på Åbrinken. Ved denne samtale vil vi gerne afstemme gensidige forventninger til hinanden og få talt om, hvad der er vigtigt for dig i dagligdagen.

Møbler:

Du skal selv møblere din lejlighed. Du skal være opmærksom på, at der er god plads og ikke for store møbler, så personalet kan komme rundt, når de skal hjælpe dig.

Rygning:

Det er tilladt for dig og dine gæster at ryge i din lejlighed. Alle andre steder på Åbrinken er der rygeforbud. Vær opmærksom på, at der skal være en til stede hos dig, hvis du ryger i sengen.

Telefon:

Der er telefonstik i alle lejligheder. Du skal selv melde flytning til dit telefonselskab.

TV:

Der er antennestik i alle lejligheder Der er mulighed for kabel tv.

Sidst opdateret: 28.06.2017